
Der er tre vigtige parametre når vi laver netløsninger – brugervenlighed, kreativitet og kommunikation. Det er ikke nemt lige at lave en prioriteret liste, så vi kan blive enige om, hvad der er vigtigst. Temaerne er indbyrdes afhængige og ikke nogen af emnerne vil fungere optimalt uden at være understøttet af de andre to.
Brugervenlighed er den del af siteløsningen, der afgør, hvordan vi tager imod de forbipasserende surfere. Hvad er pointen med det hele, hvis brugeren ikke kan finde ud af at bruge hjemmesiden? At arbejde med brugervenlighed er at forudsige, hvad der skal ske og således sætte sig i brugerens sted. Det kan kræve brugerundersøgelser for at fjerne de uhensigtmæssige elementer på hjemmesiden, der får brugeren til at tænke for meget over sit næste klik – 'er dette en knap?' Brugervenligheds største fjende er kreativitet.
Kreativitet er fundamental vigtigt i en hjemmesides liv som individuelt udtryk. Hjemmesiden skal have sin egen identitet, uden at frustrere brugeren, så hun bare får lyst til hurtigst muligt at surfe videre. Hvis surfing handler om hurtighed, handler kreativitet om smartness – at være kreativ på nettet er at skabe det unikke indenfor det kendte – 'det er en knap, den er pæn, den trykker jeg på!' Men ordinær rimer ikke på kreativ, derfor skal det grafiske udtryk heller ikke være en slidt skabelon. Derfor har Gagarin ikke en gennemgående grafisk stil. Stilen er kundens, og det er mit ansvar af finde frem til, hvordan denne stil præcis kan komme til udtryk.
Kommunikation er et sammensat begreb, og hver gang man kommunikerer, er der valg, der skal tages for at opnå det bedste resultat. I den vellykkede løsning opstår der et gunstigt spændingsfelt mellem kommunikation, brugervenlighed og kreativitet
For at finde den rigtige løsning til en hjemmeside, er det vigtigt at balancere forholdet mellem kommunikation og kreativitet, og mellem kommunikation og brugervenlighed. Projektets værdier og mål skal kunne kommunikeres uden at kreativiteten hverken kvæles eller svømmer over, Og kommunikation og brugervenlighed skal flettes sammen til en fælles styrke.
Der er mange eksempler på grimme hjemmesider, der er blevet en succes. Kom, lad os gøre noget ved det, lad os skabe succesfulde, flotte hjemmesider!
Udfordringen ligger i af skabe den perfekte kombination af brugervenlighed, kreativitet og kommunikation, så resultatet kan blive en kvalitetsoplevelse for brugeren.













